Når dit barn starter i Møllehøj kan det hele virke meget forvirrende, der er mange børn og nye voksne at forholde sig til. Desuden sker der mange ting på samme tid og støjniveauet kan være højt når mange børn leger og har det sjovt. Husk derfor hvis der er noget du undrer dig over eller bliver usikker på, så spørg os endelig.
Det er vigtigt at du siger goddag og farvel til en voksen i institutionen, så ved vi at dit barn er kommet eller kommet. Det kan det også være, at vi gerne vil fortælle om en oplevelse vi har haft med dit barn i dagens løb eller give en besked til jer forældre.
Dit barn har sin egen garderobe samt en kasse til ekstra tøj, ekstra kassen befinder sig ovenpå garderoben. Vi er ude på legepladsen i næsten alt slags vejr, derfor er det vigtigt, at der i jeres barns garderobe er overtøj til årstiden og vejret. Overtøjet kan blive meget beskidt, da børnene leger med sand, vand, jord og mudder. Derfor er det også rart nogen gange, at kunne få noget tørt tøj på fra sin kasse med ekstra tøj i.
Når man starter i daginstitution og bliver afleveret om morgen, kan man godt som barn, blive ked af det. Det er helt naturlig reaktion og helt normal. Vi hjælper med gerne med, at vinke og sige farvel så dagen bliver god både for dit barn og for dig som forældre.